<$BlogRSDURL$>

2005-08-22

Paven vrøvler 

(Politiken): Paven har lige afsluttet sin tur i Tyskland, hvor han bl.a. kommer med disse guldkorn: "Religion er ikke et »forbrugsgode«, hvor man bare kan vælge det man kan lide og se bort fra de dele, der kan være sværere at efterleve, mener paven."

Det har Paven selvfølgelig ret i: Man kan ikke bare vælge "besværlige" dele af Bibelen fra. Hvad fx med Det Andet Bud:

2. Mosebog 20,4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.
2. Mosebog 20,5 Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, [...]

Slut med krucifikser og Maria-statuer, Hr. Pave!

Og hvad med det her "besværlige" vers:

Hebræerne 10,12 men denne præst [dvs. Jesus] har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,

Et eneste offer for evigt, Hr. Pave. Der er altså ingen grund til at spise Jesu kød og drikke Jesu blod i kirken hver søndag.

Mere vrøvl fra samme artikel:

"Formaningen faldt på den gigantiske afslutningsmesse for den 20. Verdensungdomsdag, som en million unge katolske pilgrimme fra 200 lande deltog i på en 250 hektar stor mark, Marienfeld, uden for Köln.

»Religion baseret på en 'gør-det-selv' metode kan ikke hjælpe os. Det kan til tider være komfortabelt, men i krisetider vil vi være overladt til os selv«, sagde paven.
"

Det er rigtigt, Hr. Pave. Vi kan ikke bruge gør-det-selv religioner til noget. Men fortæl os så, hvor i Bibelen der står noget om katolske "messer".

Myten om det moderate islam 

(Kristeligt Dagblad). En artikel oversat fra The Spectator, hvor Dr. Patrick Sookhdeo udtrykker sin skepsis overfor Islam som fredelig religion:

"Så mantraet om, at 'islam er fred' udløb for næsten 1400 år siden. Det var kun i omkring 13 år, at islam var fred og intet andet end fred. Fra år 622 blev den stadigt mere aggressiv, omend med perioder i fredelig sameksistens specielt i kolonitiden, da teologien om krig ikke dominerede.

For nutidens ekstreme muslimer som for middelalderens retslærde, der udviklede den klassiske islam – ville det være mere sandt at sige, at 'islam er krig'.
"

Den oprindelige artikel i The Spectator kræver registrering, men der er en anden artikel af samme forfatter her: THE ISLAMIZATION OF EUROPE.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?