<$BlogRSDURL$>

2005-01-24

Kristne skoler: Nej til homoseksuelle lærere 

(Jyllands-Posten): Jyllands-Posten har spurgt 10 af landets 36 kristne friskoler, om de vil ansætte en lærer, der er praktiserende homoseksuel - dvs. en lærer, der lever sammen med en person af samme køn. Samtlige skoler svarede nej, selv om det er ulovligt at fravælge ansøgere på grund af seksuel orientering.

2005-01-14

Himmel og jord skal forgå 

Heaven and Earth Shall Pass Away: En gammel skeptiker filosoferer over, hvorfor Bibelen trods flere hundrede års oplysningsperiode ikke er forsvundet, og hvorfor Bibelen heller ikke vil forsvinde i nærmeste fremtid.

Ingen muslimer bag anmeldelse af DR 

(Ekstra-Bladet): Laue Traberg Smidt fik omtale (også i denne Blog), da han 5. december anmeldte DR for blasfemi på vejne af "20 anonyme muslimer". Laue Traberg Smidt politianmeldte Danmarks Radio for at have krænket islam ved at vise klip fra Theo Van Goghs kontroversielle 'Submission', men ifølge Smidt ønskede muslimerne at være anonyme af frygt for ubehageligheder i 'den ophidsede atmosfære'.

Det har længe undret muslimer, blandt andet i Sammenslutningen af Muslimske Indvandrerforeninger, at ingen kendte bare et eneste af navnene på disse 20 mennesker.

Efter at Ekstra-Bladet har boret i sagen i en række artikler, må Laue Traberg Smidt nu indrømme, at de "20 anonyme muslimer" ikke findes. Det får dog ingen konsekvens for sagens videre forløb. Det er nemlig nok, at der står én person (Laue Traberg Smidt) bag anmeldelsen.

Se også: Misbruger muslimer i politi-sag (Ekstra-Bladet)

2005-01-13

Stening står ikke til diskussion 

(Religion.dk): Vores hjemlige imam Abdul Wahid Pedersen svarer på, hvorledes herboende muslimer stiller sig til, at kvinder bliver dømt til stening i de lande, der indført islamisk strafferet (Sharia).

Hr. Pedersen forsvarer steningen af to grunde: For det første har Allah sagt det, og for det andet myrder russerne muslimer i Tjetjenien.

Hvad antyder Ahmed Akkari? 

(religion.dk): Jeg har tidligere i denne Blog nævnt, hvordan en lærer på Carsten Niebuhr Institutet blev overfaldet efter at have læst op fra Koranen (se her), og hvordan imam Ahmed Akkari har udtalt : "det har vist sig, at der har ligget andet bag, men aviserne har ikke helt bragt det frem" (se her).

Det viser sig, at Ahmed Akkari rent faktisk er blevet bedt om at uddybe sin påstand, og hans svar var: "Jeg ved ikke, hvad der ligger bag, men der er klart andre motiver og handlinger i sagen, som ikke er blevet kendt. Jeg kender dem ikke, men udelukkelsesmetoden driver mig derhen".

Ovenstående er ikke et referat. Det er hele "svaret

2005-01-09

Langballe: Auken misbrugte nytårsgudstjeneste 

(Politiken): Sidste år transmitterede DR, da udenrigsminister Per Stig Møller holdt nytårsprædikenen, og Langballe klagede ikke. Året før var det amtsborgmester Erling Tiedemann (Venstre), der holdt nytårsprædikenen, og da klagede Langballe heller ikke.

Men i år var det Svend Auken, der fik lov af sin præstesøster, Margrete Auken, til at holde talen, og reagerede Langballe: "Det arrangement lugter langt væk af - fra DR's side - at nu skulle der snart være valg, og nu skulle den så have en på frakken ved at reservere sendefladen til Socialdemokraterne".

This page is powered by Blogger. Isn't yours?